Kontakt
Til forsiden|Læs op|Sitemap|Print
Aktivitets -og samværstilbuddet Gnisten
Aktivitets -og samværstilbuddet Gnisten
Topfrise 1

Maddag på Gnisten

Maddag 01

Hver fredag er der maddag på Gnisten, hvor hver gruppe laver sin egen varme ret til frokost. Det går på skift imellem grupperne, hvem som har ansvaret for at bestemme, hvad der skal spises og at få købt ind til den pågældende fredag. I planlægning af menuen er der opmærksomhed på, at det skal være et sundt måltid, hvilket vil sige, at det består af mange grøntsager og at de øvrige produkter, så vidt muligt er med lav fedtprocent. Desuden køber vi økologisk i det omfang, det kan lade sig gøre.

Brugerne inddrages i et stort omfang i denne aktivitet, således at de er med i hele processen. Brugerne vælger menuen, ofte hjulpet på vej af fotobog med menuer eller en kogebog. Måske er der en bruger, som er blevet inspireret fra andre steder. Der sættes et foto op af den valgte menu i caféen samt et foto af den bruger, som har valgt menuen. I ledsagelse med personale er brugerne i byen og købe ind til maddagen. Hvis der er mange grøntsager, er der også mere at lave og det giver en god aktivitet i gruppen.

Brugerne inddrages i så mange arbejdsprocesser, som den enkelte formår, og brugerne er f.eks. med til at skrælle, skære ud, røre, smage til og stege. Hvis brugerne ikke kan deltage i de praktiske opgaver inddrages de ved den sanselige oplevelse, der er ved aktiviteten, f.eks. at der bliver snakket, bestik der klirrer og duften af mad som fylder lokalet. Måltidet indtages i de tre grupper og brugerne kan købe sodavand eller alkoholfri øl i caféen. Ledelse og pedel bliver på skift inviteret med til at spise i en af grupperne. 

Maddag 02 Maddag 03

Nyheder

29. november 2019
Julefest for brugere og pårørende
29. oktober 2019
Fyraftensmøde for pårørende

Kalender

29. november 2019
Julefest for brugere og pårørende

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Aktiviteter/Aktivitetstilbud/Madlavning