AKU-center Gnisten

Brugerrepræsentantskab

Brugerrepræsentantskabet består af mindst tre medlemmer bestående af brugere og pårørende, der vælges for 2 år ad gangen og fratræder/genvælges på skift på det årlige pårørendemøde.

Ved første Brugerrepræsentantskabsmøde efter valget udpeger medlemmerne en formand.

Møder

Der afholdes mindst fire Brugerrepræsentskabsmøder om året.

Der skal afholdes møde, hvis formand og/eller forstander/stedfortræder finder, at der foreligger sager, som Brugerrepræsentantskabet bør tage stilling til eller underrettes om.

Der udarbejdes en dagsorden til hvert møde.  Dagsordenen udarbejdes af formand og forstander/stedfortræder i fællesskab. Punkter til dagsorden skal være formanden i hænde senest 10 dage før mødets afholdelse. Det vil fremgå af mødereferater, hvornår kommende møde afholdes. Dagsordenen udsendes til Brugerrepræsentskabets medlemmer senest 1 uge før mødets afholdelse.

Dagsordenen indeholder som minimum:

  • Underretning fra formand og Gnistens ledelse
  • Daglig drift og økonomi
Gnisten stiller mødelokale til rådighed og sørger for forplejning.

Der deltager 1 medarbejder fra Gnisten og forstander/stedfortræder, som tager referat. Dagsorden og referat fra sidst afholdte møde udsendes til samtlige pårørende senest 14 dage efter mødets afholdelse. Referaterne samles i et ringbind, som erstatter protokol.