Kontakt
Til forsiden|Læs op|Sitemap|Print
Aktivitets -og samværstilbuddet Gnisten
Aktivitets -og samværstilbuddet Gnisten
Topfrise 3

Kommunikation

At der for alle brugere med tilknytning til Gnisten arbejdes målrettet med at udvikle individuelle kommunikationsmetoder. Målet er at styrke brugeren til:

  • aktivt at være i samspil og dialog med andre mennesker
  • at udtrykke ønsker om egne behov og tanker
  • at have oplevelsen af at blive forstået

Kommunikation, herunder den individuelle metode, status samt dokumentation, vil særskilt være beskrevet i den årlige handleplan.

Gnisten samarbejder med brugerens øvrige netværk i forhold til valg og udvikling af kommunikationsmetode.

Tilpassede kommunikation: Tegn til tale, pictogrammer, Bliss, billedkommunikation, digital kamera, HerBor - hjemmeside, mail, konkreter, kontaktbøger, signalord, signalordbog, verbal tale.

Kommunikation dokumenteres ved: Bøger, handleplaner, aktivitetsbeskrivelser, video og billeder.

I medarbejder kommunikation indbyrdes, anvendes der bl.a. dialog, spejlning, reflektion, feedback, sparring, kropsprog og humor.

Følgende cases er et forsøg på at sansynliggøre nogle af de oplevelser/opdagelser på en tilpasset kommunikation i hverdagen.

Tilpasset kommunikation i mellem medarbejder - ledelse

Medarbejder Berith har en samtale/sparring med en ledelsesrepræsentant vedrørende et sorgbearbejdelsesforløb med en bruger.

Berith ønsker et møde, da hun oplever, at brugeren ændrer sindsstemning og hun bliver usikker,  hvordan hun skal komme videre.

B: Berith

L: Ledelsesrepræsentant

I: Bruger og Berith

Udpluk fra samtalen:

L: Ved du hvad du har brug for?

B: Jeg har brug for at fortælle hvordan jeg oplever det indtil nu.

B: fortæller.

L: Anerkendelse af det der fortælles.

Hvad har du brug for nu?

B: Jeg har brug for at få nye ideer og andre vinkler.

L: Har du selv overvejet nye ideer eller vinkler?

B: Nej. Jeg har brug for, at du fortæller mig, hvad du tænker og om du kan se nogle ideer!

L: Har I besøgt mor og far på kirkegården?

B: Nej.

L: Tænker du at det kunne være en mulighed?

B: Ja!

L: Har I taget billeder på kirkegården siden I fotograferede til begravelsen?

B: Nej.

L: Kunne det være en ide at tage billeder af brugeren på kirkegården?

B: Ja,- selvfølgelig!

L: Har I haft blomster med på kirkegården?

B: Nej, - men det er jo oplagt!

L: Tænker du én buket eller tænker du én buket til mor og én buket til far?

B: Det er en rigtig god ide med 2 buketter, for så kan brugeren vælge til den ene og den anden og vi kan "snakke" om det. Vi kan gøre det på fredag!

L: Ja, - det kan I!

Det ville måske også være en ide først at gøre det på onsdag i næste uge? Torsdag og fredag kan I bruge til at snakke videre - lave billede og du kan observere eventuelle ændringer i sindstemningen. Hvad tænker du om det?

B: En god ide - nu kan jeg komme videre og jeg glæder mig allerede! Tak for snakken!

L: Selv tak!

Tilpasset kommunikation mellem medarbejdere

Et eksempel på dette foregik en morgen i cafeen på Gnisten, hvor brugerne var ved at ankomme. Indtil alle er kommet samles man i cafeen, hvor der så drikkes kaffe og tales om "løst og fast". En bruger var lige ankommet og satte sig ved siden af en medarbejder der havde været væk fra Gnisten i en periode på et par måneder.

I denne periode havde brugeren været inde i et forløb, hvor hun havde fået det tiltagende dårligere psykisk, og havde meget brug for så meget forudsigelighed og tryghed som overhovedet muligt. Medarbejderen, der ikke kunne vide dette, begyndte derfor som hun tidligere havde gjort, at snakke med denne bruger om forhold, som ikke skulle bringes op lige nu. Derfor brød en anden medarbejder ind i samtale og stoppede snakken øjeblikkeligt med en bemærkning som lød: " jeg tror ikke der skal tales mere om dette nu og jeg skal nok forklare hvorfor senere!" Dette betød, at vi tolker, at brugeren ikke følte sig tilsidesat, og medarbejderen fik forståelse af, at der ikke skulle tales om mere nu. (kort - præcist - tilpasset) Bagefter blev medarbejderen så orienteret om, hvorfor det havde været nødvendigt at afbryde samtalen.

Hvis ikke man accepterer at blive stoppet i en sådan situation, eller at ingen tør afbryde en sådan samtale, kan det betyde, at der skabes et miljø, hvor det ikke er pædagogikken om den enkelte bruger der lægger rammerne, men personlige forhold, som hvad man kan tillade sig overfor kollegaer osv.

Tilpasset kommunikation i mellem personale og bruger.

Et digitalt foto:

På Gnisten er en bruger, Lotte, som er uden sprog og som derfor stort set kommunikerer med lidt "tegn til tale" og et udtalt kropssprog. Lotte har altid haft svært ved at acceptere nye personaler eller studerende, og har skulle bruge lang tid på, at lade dem komme indenfor i hendes univers. En dag da der så var en studerende på forbesøg, 14 dage før start på praktikken, tog vi et digitalt foto af vedkommende. Dette billede hængte vi op et par dage før den studerende skulle komme, og fortalte hvad hun hed, hvor længe hun skulle være hos os, osv.

Den dag den studerende så endelig kom, var Lotte meget forberedt, og i kraft af billedet kunne hun genkende den studerende allerede ude på parkeringspladsen, og dette betød at den studerende blev modtaget "med åbne arme". Lotte modtog nu en "kendt" og det fik den betydning, at den studerende fra den første dag var accepteret.

Siden denne oplevelse er det blevet en fast del, når der kommer nye studerende, så bliver de fotograferet ved første besøg på Gnisten

Bliss systemet:

Vi har en bruger, Jørgen, der kommunikerer ved hjælp af Bliss systemet, som er en plade med 152 tegn, tal og bogstaver hvorpå han peger og personalet så "læser" hvad der menes.

Der var dog en dag, hvor Jørgen ville fortælle noget for ham meget vigtigt ved hjælp af sin blissplade. Han forsøgte af mange kreative omveje, at få os til at forstå, hvad han mente, men vi forstod eksempelvis ikke i hvilken by hans "historie" foregik. Han forsøgte med at give os det første bogstav m.m. og vi gættede på en masse byer, men først da han kombinerede det med at det var en by med "vandhus" (svømmehal) forstod vi hvad han mente.

At bruge bliss kræver som det ses en stor kreativitet af både giver og modtager, ligesom det også kræver en masse vedholdenhed, hvis det skal lykkes at få omgivelserne til at forstå budskabet.

Signalord:

Bruger Hans er uden verbalt sprog. Hans kan tydeligt sige til og fra med sit kropsprog. Hans er glad for at sidde i en gynge.

Èn dag Hans skulle ud af en gynge for at komme på toilettet, var han klart afvisende.

Jeg prøvede flere gange uden resultat. Pludselig kunne jeg høre, at når jeg henvendte mig til Hans, brugte jeg sætninger og forklaringer. Nu kender jeg årsagen til at Hans var afvisende. Han vidste ikke hvad jeg ville have ham til.

Jeg brugte så kun ét ord: Signalord WC.

Hans forstod og ville gerne gå på toilet.

Konkreter:

Svend skulle spise frokost. Svend skulle fra lænestolen og hen til spisebordet. Da jeg tilbød ham min arm, var det tydeligt, at han ikke vidste, hvad jeg ville have ham til og han rejste sig ikke.

Jeg lagde hans madder på tallerkenen, som jeg viste ham og han rejste sig med det samme og kom hen til bordet.

Ble for WC.

Jakke for gåtur.

Ridehjelm for ridning.

Taske og jakke for hjem

Osv.

Kommunikationsbog og digitale fotos:

På Gnisten er der hver dag morgensamling i grupperne. Om mandagen kan brugerne og personalet vælge at fortælle hvad de har lavet i weekenden og der fordeles pligter ud for resten af ugen. Signe vil meget gerne fortælle om sin weekend hjemme hos sin mor, men Signe har svært ved at komme i gang. Signe ser på Bente som er pædagog for at få hjælp.

Hjælpen består i at Signes mor har skrevet i en bog, hvad de har lavet i weekenden og Bente kan stille Signe nogle ledende spørgsmål. Signe kommer ved denne hjælp i tanke om forløbet og fortæller historien selv. Signe ser stolt rundt i gruppen

Mille har meget lidt sprog, men vil også gerne fortælle om sin weekend. Mille henter sin bog og Berith som er hendes støttepædagog læser op og stiller spørgsmål, hvortil Mille svarer ja eller nej.

Eks.vis.

I bogen står der at Mille har været på tur til havnen:

Berith: Var I ved havnen ved det store ishus? (Vedbæk)

Mille: Nej!

Berith: Var I ved havnen ved det store slot? (Helsingør)

Mille: Ja!

Mille har også digitale fotos med. Mille sender sine billeder rundt, så de andre kan se,  hvad hun har oplevet. Mille ser tilfreds ud.

Personale som formidler:

Anne og Tove sidder ved siden af hinanden ved spisetid. Anne har intet sprog, men udtrykker sig med kropssprog.

Tove kan udtrykke sig med lidt verbalt sprog.

Anne læner sig ind til Toves skulder, smiler og ler. Tove reagerer og siger; Nej må ikke,

Pædagogen fortæller Tove, at Anne gerne vil kæle med hende, syntes sikkert, at Tove er sød.

Herefter griner Tove og siger; Ja,- sød, Anne sød.

Piktogram:

Piktogram er et symbol der repræsenterer et objekt eller et begreb gennem en forenklet/grafisk illustration.

Et velkendt piktogram er fx en mand/kvinde i kørestol, som indikerer at der på det pågældende sted findes et handicaptoilet eller en handicap-parkeringsplads.

Ved morgenmøde - mandag - bliver der delt pligter ud for ugen: Lave kaffe, dække bord, tørre bord af, feje, skylle af. Hver bruger tager det piktogram for den pligt de har og sætter det under fotoet af dem selv på ugetavlen.

Mette udtrykker kun lidt verbalt. En dag var der vikar som ikke kendte systemerne og spurgte en anden bruger om at udføre Mettes arbejde.

Mette gik op til tavlen og pegede på piktogrammet og vikaren forstod beskeden. Piktogrammer støtter brugere og personale i at fastholde aftaler.

Kommunikation mellem pårørende, bruger og personale.

I kommunikationen gør vi på Gnisten brug af "Herbor"- systemet, som er et mailsystem tilpasset og lavet til udviklingshæmmede. Systemet har både mailboks, kalenderfunktion, billedmapper m.m.

På Gnisten har vi flere brugere der har meget glæde af dette system, nogle mere end andre. Eksempelvis har vi bruger der dagligt får tjekket sine mails. Brugeren er ikke hjemmeboende, men har gennem "Herbor" mulighed for at holde en tæt kontakt med pårørende.

På grund af fysiske handicaps foregår det med hjælp af personale. Brugeren får eksempelvis en mail, hvor der fra familien bliver spurgt, hvad han har lavet i den forløbne weekend på bostedet? Brugeren kan så få hjælp fra personalet på Gnisten til, at svare og fortælle, at han har været i byen og hvad han har set der. Han fortæller også gerne hvad der er foregået samme dag på Gnisten, og kan spørge om hvornår han og forældrene skal ses? Der kan eventuelt lægges billeder på hans hjemmeside, som forældrene så har adgang til at se, for at supplere og styrke kommunikationen. Billedtekster og mails kan endda oplæses elektronisk og billeder kan ses som diasshow.

Nyheder

29. november 2019
Julefest for brugere og pårørende
29. oktober 2019
Fyraftensmøde for pårørende

Kalender

29. november 2019
Julefest for brugere og pårørende

Nyhedsservice

Abonnér på nyheder fra hjemmesiden.

Printet fra /Om-Gnisten/Vaerdigrundlag/Kommunikation