AKU-center Gnisten
22. februar 2021

Nyhedsbrev februar

Nyt fra ledelsen

Jette Sandau er fratrådt sin stilling som daglig leder af Gnisten. Grundet omstændighederne holdes der ikke en afskedsreception for hende, men både brugere og personale sender hende gode tanker med tak for de mange år sammen.

Brit Lorberg Hansen er ansat som ny daglig leder på Gnisten pr. 1. februar 2021. Brit har været ansat som socialpædagogisk konsulent i Frederikssund Kommune siden 2014 og kender derfor både handicapområdet og AKU-centeret godt. Velkommen, Brit.Foto af Brit

Seneste nyt om hverdagen under Corona

Vi er stadig opdelt, så nogle brugere har dagtilbud i her på Gnisten, andre benytter klub Stjerneskuds lokaler, og nogle har dagtilbud hjemme på deres botilbud. Vi savner hinanden og glæder os til, at vi alle kan samles igen.

Vi hjælper brugerne med at holde kontakt til hinanden med breve, billeder, små hjemmelavede gaver og andre former for hilsner. Nogle brugere vinker også til hinanden ved den ugentlige ride time.Hjemmelavet gavehilsen

Nye ansigter i personalegruppen

Vi har sagt farvel til Anita og Finn, som begge har søgt nye udfordringer i jobs med andre brugergrupper.

Vi byder derfor 2 nye kollegaer velkommen: Helle Evald, som starter 1. marts, og Charlotte Nielsen, som starter 1. april. Begge er uddannede pædagoger og har et stærkt fagligt fundament i forhold til brugergruppen på Gnisten.

Derudover har vi fået en ny pædagogstuderende, Julie Brix, som er her frem til den 1. juni.

Fastelavn

Vi har netop fejret fastelavn – i små grupper. Det er særlig dejligt at have genkendelige traditioner i denne tid. Alle var festligt udklædte, mange havde lavet fastelavnsris og slog katten af tønden. Og dagen sluttede selvfølgelig med store, lækre fastelavnsboller.Katten af tønden