Midtgruppen
I Midtgruppen er der tilknyttet 7 brugere og 3 ansatte.
Vi arbejder med at skabe en hverdag for brugerne med trygge rammer, som er forudselig og genkendelig, og som giver plads til udvikling og/eller vedligeholdelse af kompetencer.
Brugernes hverdag og aktiviteter er tilrettelagt ud fra interesser og udviklingsniveau, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte bruger og støtter op om vedkommendes ressourcer, kompetencer og interesser. Vi har desuden fokus på brugernes selv- og medbestemmelse.
Midtgruppen har hver onsdag eftermiddag sansemotorik, hvor vi arbejder med at styrke brugernes forståelse for egen krop. Her kravler vi, ruller på bold, vipper og danser. Vi tilbyder også massage.
Derudover arbejder vi med mange forskellige slags kommunikation - både nonverbal og verbal, enkelte tegn til tale samt billedkommunikation.
Af faste aktiviteter har vi bl.a. madlavning, ridning, kreative ting på tværs af huset, sansemotorik - og så tager vi også til festival.
Midtgruppen har en fast tur dag ud af huset (onsdag). Brugerne vælger på skift, hvor turen skal gå hen - det kan fx være: Zoo, Zoologisk museum, oplevelser i naturen på alle årstider, fx skov, strand, havne mm.
Fokusområder for Midtgruppen
- Genkendelighed
- Forudselighed
- Tryghed
- Socialt samvær
- Fælles oplevelser